Slankekursforstyrrelse eller spiseforstyrrelse?

En slankekursforstyrrelse er ikke – som en spiseforstyrrelse – en diagnose i lægelig forstand, men det vægttabsfokus og den adfærd, der følger med en slankekursforstyrrelse, kan på mange måder ligne adfærden, der ses ved en spiseforstyrrelse.

Slankekursforstyrrelsen er dog mindre synlig og er ikke så indgribende og ødelæggende som en spiseforstyrrelse, men den kan i perioder fylde rigtig meget og have stor betydning for, hvordan du møder dig selv og verden.

Meget kort sagt betegner ’slankekursforstyrrelse’ en tilstand, hvor dit liv præges af:

Slankekursforstyrrelse betegner en tilstand, hvor dit
liv præges af:

1.
Tilbagevendende slankekure

Som – helt uden for din kontrol – aktiverer…

2.
Naturlige fysiologiske og psykologiske mekanismer i din krop og hjerne med henblik på at modvirke vægttab

Og som har…

Slankekurs-
forstyrrelse betegner en tilstand, hvor dit
liv præges af:

1.
Tilbagevendende slankekure

Som – helt uden for din kontrol – aktiverer…

2.
Naturlige fysiologiske og psykologiske mekanismer i din krop og hjerne med henblik på at modvirke vægttab

Og som har…

Lytter du til din krop?

For at opnå vægttab kræves til enhver tid kontrol og kalorieunderskud. Kalorieunderskud er altid forbundet med, at kroppen får færre kalorier, end den har brug for, dvs.: Kroppen får ikke mad nok. Kroppen vil sulte, og det vil den gøre, uanset om du har en høj vægt eller en lav vægt, når du sætter ind med kalorierestriktion og vægttabsforsøg.

Vi fortæller os selv igen og igen, at det jo bare er en ’uskyldig’ slankekur, som, når den lykkes, skal gøre os tynde, sunde og glade. Men vi er ikke opmærksomme på, hvad slankekuren egentlig gør ved vores krop og sind.

Gentagne slankekure giver anledning til, at der går ”kuk” i kroppens signaler – både fysisk og mentalt – fordi du igen og igen undertrykker kroppens naturlige signaler om sult og ikke giver kroppen mad, når den beder om det. Med tiden bliver du rigtigt god til at overhøre din krop. Måske tør du ikke længere stole på, at det, du mærker i kroppen, er rigtigt (for sulten er blevet din trygge ven).

Angsten for at tabe kontrol og ’blive tyk’ (uanset din egentlige vægt) gør, at du langsomt fjerner dig mere og mere fra dig selv og din krop. Din indre tale bliver udskældende, selvkritisk og selvbebrejdende, og du ender måske endda med at hade din krop. Skyld, skam og dårlig samvittighed fylder din hverdag – både når du er på kur, og når du ikke er på kur længere.

På siden her kan du læse om:

> Hvad vil det sige at have en slankekursforstyrrelse?

> Hvorfor opstår en slankekursforstyrrelse?

> Hvordan reagerer kroppen og psyken på en slankekursforstyrrelse?

> Den nyeste forskning om vægttab og slankekure

Hvad vil det sige at have en slankekursforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en slankekurs-forstyrrelse?

Ligesom mennesker er forskellige, er slankekursforstyrrelser det også, men nogle af de ting, der typisk gør sig gældende hos mine patienter, er, at de (måske på grund af samfundsnormer, mobning, kritiske kommentarer og blikke) ofte føler, at de skal lave om på sig selv for at blive respekteret, accepteret og elsket. De tror, og er blevet fortalt flere gange, at vægten er problemet, og at vægttab derfor er løsningen. Og de tror, at vægttab er lig med øget sundhed.

Det har ført til årelangt vægtabsønske, gentagne mislykkede slankekure, yoyo-vægt og en generel optagethed af mad, krop og vægt, særligt i form af fokus på vægttab og frygt for vægtøgning. Mad og spiseadfærd – og nogle gange også motionsvaner – har hele tiden vægttab som omdrejningspunkt, og der tænkes igen og igen i kalorierestriktion, afprøvning af forskellige kure og igangsættelse af træning for kalorieforbrænding.

Vellykkede perioder med kontrol, kalorierestriktioner og evt. vægttab bringer glæde og stolthed. Omvendt bringer perioder med uundgåelige kontroltab dårlig samvittighed og en følelse af skyld og skam over at have spist mere mad end de ’burde’ – også selvom det skyldes, at de, uden at være opmærksom på det, faktisk har spist for lidt mad hele dagen, og kroppen derfor naturligt på et tidspunkt har brug for mere mad.

De oplever en dybfølt forkerthed, kropsutilfredshed og indre selvkritik, og de føler et ubehag ved at se deres egen krop, fordi de føler sig tykke – uanset deres egentlige vægt. Derfor undgår de helst, at andre ser deres krop og trækker sig fra forskellige sociale sammenhænge.

Deres forhold til dem selv, mad og spiseadfærd kan illustreres som et pendul: som en konstant svingen mellem to yderpoler, hvor den venstre side anses som ”rigtig” og ”sund”, mens den anden side anses som ”forkert” og ”usund” – det, jeg kalder ’slankekurshjernens’ ENTEN/ELLER-mønster:

Spiser for lidt mad

Underspisning (sult og afsavn)

Kontrol

Intet (forbud og regler)

Sund

”Mad der slanker”

Rigtigt

Ros og anerkendelse

Spiser for lidt mad

Underspisning (sult og afsavn)

Kontrol

Intet (forbud og regler)

Sund

”Mad der slanker”

Rigtigt

Ros og anerkendelse

ENTEN-ELLER

Hvorfor opstår en slankekursforstyrrelse?

Hvorfor opstår en slankekurs-forstyrrelse?

Kimen til en slankekursforstyrrelse er stærkt knyttet til krops- og vægtfokus, vægttabsønske og en indre følelse af at ’være forkert’, som typisk har sit udspring i:

Samfundsmæssige faktorer som:

• Mobning i skolen, arbejdspladsen mv.
• Vejning hos sundhedsplejersken, lægen eller i sportsklubben
• Samfundets tynde/slanke krops- og skønhedsidealer
• Vægtstigmatisering, udskamning og diskriminering
• Sammenligning af kroppe fx på sociale medier.

Familiemæssige faktorer som:

• Vægtfokus og kropsutilfredshed i familien
• Din mors kritiske vurdering og kommentarer om egen krop, evt. slankekure
• Familiemedlemmers nedladende kommentarer om/til personer med tykke kroppe.

Personlige faktorer som:

• Pigekroppen, der i teenageårene ændres og får kvindelige, mere runde former
• En belastning: skoleskift, skilsmisse, sygdom, dødsfald etc.
• Perfektionisme, alt eller intet-tænkning, lavt selvværd o.lign.

Den indre forkerthedsfølelse skaber i kombination med et udtalt vægttabsønske øget fokus på mad, krop og vægt. Koblet med samfundets gængse, men misforståede, opfattelse af, at slankekure er vejen til vægttab og sundhed, har dette ført til, at du igen og igen har været på kur, selvom resultatet hver gang har været det samme.

I din evige vægttabskamp er et utal af madregler, madrestriktioner, kalorietælling, kortvarigt vægttab og en evig følelse af at ”falde i” blevet afløst af tilbagevendende overspisninger og dårlig samvittighed, og vægten ender igen og igen på udgangspunktet (måske plus et par kilo). Dit hoved er blevet fyldt med endnu flere madregler og forbud, som igen har givet dig endnu mere madstress, krops- og selvhad og en forstærket lyst til alle de “forbudte” madvarer.

For mange ender dette slankemønster med, at de bliver fanget i det, jeg kalder ’slankekurens onde cirkel’, hvor slankeadfærd fylder mere og mere i livet – og efterhånden bliver til en decideret slankekursforstyrrelse.

Hvordan reagerer kroppen og psyken ved en slankekursforstyrrelse?

Hvordan reagerer kroppen og psyken ved en slankekurs-forstyrrelse?

Allerede når du går på din første slankekur, starter du en (biologisk) kamp mod din krop. Fra naturens hånd er kroppens fornemmeste opgave nemlig at passe på dig. Kroppen skal til enhver tid sørge for, at du overlever, og skåret helt ind til benet: sørge for, at du får mad nok, finder en mage, reproducerer dig selv og dermed sikrer artens overlevelse.

Derfor vil kroppen til enhver tid forsøge at forsvare den vægt, den har! Den modarbejder altså vægttab – uanset hvilken vægt du har.

Faktisk sætter udefrakommende madregler, begrænsninger og restriktioner i din spisning gang i de samme biologiske mekanismer i kroppen, uanset om du befinder dig i Afrika eller Danmark – og det gælder for alle mennesker, uanset vægt og kropsstørrelse.

Derfor medfører kalorieunderskud – som ethvert vægttab kræver – at kroppen på alle tænkelige måder forsøger at tilpasse sit fine biokemiske system, så den kan vinde energi og sikre dig længst mulig overlevelse med den mad, som nu engang er tilgængelig. Din krop vil altså til enhver tid kæmpe for at bevare din vægt bedst muligt.

Rent biologisk igangsættes en række beskyttende forandringer:

• Kroppen nedsætter sin forbrænding
• Ændring i sult- og mæthedshormoner øger appetitten og sulten
• Øget lyst til kalorietæt mad (kan opleves som en trang/craving)
• Overspisninger afløser underspisninger – oftest også efter kurophør
• Træthed og mindre overskud til at være aktiv
• Tab af muskelmasse og knoglemasse
• Kroppen ændrer, hvor og hvordan den lagrer og deponerer fedt
• Overoptagethed af mad, herunder et hav af madtanker
• Koncentrationsbesvær
• Ændret humør (irritabilitet, nedtrykthed m.m.).

Der sættes altså gang i en række fysiologiske og psykologiske mekanismer, som du ikke selv kan kontrollere – og det er dermed ikke din skyld, at din slankekur ikke lykkes. Det er derimod helt naturlige processer, der underminerer selve grundantagelsen for enhver slankekur  – nemlig at du kan tabe dig via kalorieunderskud enten i form af kostrestriktioner eller kalorieforbrænding via øget motion.

Og disse processer kan faktisk føre til, at din krop i stedet øger lagringen af fedt, så du i sidste ende tager på i stedet for at tabe dig.

Samtidig har de psykologiske følger også afledte konsekvenser i form af forskellige påvirkninger af dit sociale liv. Måske ændrer du adfærd og bliver mere tilbagetrukket, fordi du skammer dig over dig selv, eller fordi du ikke føler, du kan/bør/tør deltage i forskellige sociale arrangementer, hvor samvær ofte er knyttet til fx mad eller fysisk aktivitet.

Det kan også være, at du får svært ved at klare dit arbejde eller sociale sammenhænge, fordi din koncentration bliver dårlig, du frygter, hvad andre tænker om dig, og din sindstilstand præges i mere eller mindre grad af nedtrykthed, opgivenhed og manglende lyst til at interagere med andre mennesker (endda også din egen familie og venner).

Der er med andre ord mange gode grunde til at søge hjælp for at komme ud af din slankekursforstyrrelse – så du (igen) kan leve dit liv fuldt ud!

Den nyeste forskning om vægt og slankekure

Der er de seneste år kommet øget fokus på, at vægt er kompleks, og at der er nogle helt grundlæggende biologiske og fysiologiske faktorer, som betyder, at slankekure ikke fører til varige vægttab.

Både inden for forskningen på området, men også i medierne, gøres der i stigende grad op med krops- og sundhedsidealer og tanken om, at tynd er lig med sund.

Den nyeste forskning på området peger således på:

• At kroppen naturligt forsvarer den vægt, den til enhver tid har – og det gælder for såvel personer med høj som lav vægt
• At slankekure for langt de fleste mennesker ikke fører til større, varige vægttab 
• At slankekure øger risikoen for at udvikle et forstyrret forhold til mad, krop og vægt samt udvikling af spiseforstyrrelser
• At de få personer, der opretholder et større vægttab over længere tid, typisk udviser en adfærd, der minder om adfærden ved en spiseforstyrrelse med vedvarende, daglige kalorierestriktioner og høj fysisk aktivitet
• At vores vægt bliver reguleret i et komplekst samspil af forskellige faktorer, som ligger uden for vores kontrol
• At sammenhængen mellem madindtag, fysisk aktivitet og vægt er langt mere kompliceret end tidligere antaget
• At sundhed ikke kun afhænger af vægt og vægttab
• At følelsen af at ’være for tyk’ er farligere for vores sundhed, end det at have en høj vægt
• At en stabil høj vægt er sundere end yoyo-vægt
• At BMI (Body Mass Index) ikke fortæller, om din krop er sund eller usund
• At vægttab er mindre vigtig for vores livslange sundhed end tidligere antaget, så længe vi spiser mad, vi kan lide, og i de mængder vores krop har brug for, bevæger kroppen, drikker alkohol i begrænsede mængder og undlader at ryge
• At udskamning som følge af vægt har alvorlige psykologiske konsekvenser, da den enkelte kommer til at tænke meget negativt om sig selv og afholder sig fra at leve livet fuldt ud.
• At vægtstigmatisering og diskriminering som følge af vægt i sig selv kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser
• At store kroppe helt naturligt har et større energiforbrug, fordi hele kroppen vokser – ikke kun fedtdepoterne. Derfor vil personer med høj vægt også have brug for et større kalorieindtag.

Klinik for Vægtneutral Sundhed
v/ Susanne Leerbeck
Hadsundvej 61A, 9000 Aalborg

+45 93950196
susanne@vaegtneutral.dk

CVR-nr: 40570004

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Klinik for Vægtneutral Sundhed
v/ Susanne Leerbeck
Hadsundvej 61A, 9000 Aalborg

+45 93950196
susanne@vaegtneutral.dk

CVR-nr: 40570004

Cookie- og privatlivspolitik

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed