Hvad er Binge Eating Disorder (BED)/ Tvangsoverspisning?
Binge Eating Disorder (BED), også kendt som tvangsoverspisning, er den mest udbredte – men også mest oversete – spiseforstyrrelse i Danmark.
Der er flere, der lider af tvangsoverspisning, end anoreksi og bulimi til sammen. Sundhedsstyrelsen anslår, at ca. 40.000 – 50.000 danskere aktuelt lider af BED. Lidelsen optræder hos både kvinder og mænd.
Der findes forskellige grader af BED (mild, moderat, alvorlig og ekstrem). Graden defineres ud fra, hvor mange overspisninger man har om ugen, og om andre lidelser spiller ind, fx traumer, angst og depression.
Der er på samme måde en glidende overgang fra ”simpel” slankekursforstyrrelse til det at have en egentlig spiseforstyrrelse som BED.
Det er vigtigt at huske på, at det er muligt at komme ud af en spiseforstyrrelse – også selv om den måske har stået på i mange år. Og særligt BED har gode behandlingsresultater – så tøv ikke med at søge hjælp, hvis du har (eller mistænker, at du har) en BED!
Lad mig hjælpe dig med din BED
Send en SMS til 93 95 01 96 eller mail til susanne@vaegtneutral.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.
Gennem en gratis afklaringssamtale finder vi frem til, om jeg er den rette behandler for dig.
Lad mig hjælpe dig med din BED
Send en SMS til 93 95 01 96 eller mail til susanne@vaegtneutral.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.
Gennem en gratis afklaringssamtale finder vi frem til, om jeg er den rette behandler for dig.
Hvad vil det sige at tvangsoverspise?
En overspisningsepisode kendetegnes ved, at der på kort tid (fx 2 timer) indtages en stor mængde mad, der er betydeligt større end den, de fleste vil være i stand til at spise i samme situation eller tidsrum.
Maden spises, selvom man ikke føler sig sulten. Oftest indtages maden hurtigt, og typisk spiser man, indtil man føler sig ubehageligt mæt og oplever fysisk ubehag som kvalme og ondt i maven.
Selve overspisningsepisoden beskrives af mange som en form for trance, hvor man oplever at miste kontrollen over sig selv og sit madindtag. Hvor gerne man end vil, evner man ikke at stoppe spisningen, og man fortsætter, indtil sidste ”krumme” er spist. Overspisningerne er forbundet med stor skam og foregår, ligesom indkøbene hertil, i hemmelighed. Endeløs selvkritik, tristhed og opgivenhed kommer efterhånden til at fylde alt og infiltrerer stort set alle områder i livet.
Hvilke tanke- og spisemønstre er forbundet med BED?
Spisemønsteret er meget kaotisk, og oftest præges det af for lidt mad først på dagen og rigtig meget mad sidst på dagen, om eftermiddagen og aftenen, når sulten bliver for stor. Spisningen veksler på den måde hele tiden imellem kontrol og ikke kontrol, og der bliver tale om alt eller intet-tænkning.
Vægt, BMI og BED
Vægt og udseende spiller en afgørende rolle i forhold til, hvilken værdi mennesker med BED tillægger sig selv. Vægt er ikke bare et tal.
Typisk er tanken: ”At jo højere vægt, jo mindre værdi som menneske, jo mindre værdig er jeg til kærlighed”. De bekymrer sig om, hvad andre tænker, og hvordan andre ser dem, og de oplever sig i evig sammenligning med andre. Følelsen af at være forkert og hele tiden blive iagttaget og (ned)vurderet fører ofte til social tilbagetrækning, isolation og ensomhedsfølelse.
Mange med BED har en høj vægt, men ikke alle. Vægtspekteret er bredt, og kun ca. 1/3 har et BMI over 30. Undersøgelser peger dog på, at jo længere tid, man har haft BED, og jo ældre man er, desto højere er vægten.
De fleste med BED kommer fejlagtigt til at tro, at deres problem ER det at have en høj vægt, og at løsningen dermed er at tabe sig. Det samme gør deres omgivelser og samfundet generelt. Mange har derfor i lange perioder af deres liv været på et utal af slankekure, hvor de skiftevis har tabt sig meget og efterfølgende taget på igen. Det slider på krop og sind og fastholder og forværrer en spiseforstyrrelse.
Vi må her huske på, at vægtforskere lige nu ikke ved, hvorfor nogle mennesker får en højere vægt end andre. Det handler ikke bare om kalorier ind versus kalorier ud, selvom det for de fleste af os helt intuitivt giver mening at tænke sådan. Den opfattelse har indtil for nylig også været gængs blandt læger og øvrige sundhedsprofessionelle.
Forskning har imidlertid vist, at også vægtstigmatisering (udskamning og diskrimination som følge af høj vægt), mobning, kropsutilfredshed, følelsen af at være for tyk, svingende høj og lav vægt og tilbagevendende vægttabsforsøg over tid alle kan bidrage til vægtøgning. Og også genetik spiller en vigtig rolle i forhold til den vægt, vi hver især udvikler som barn og voksen.
Det handler derfor aldrig bare om ”at lette røven og lukke munden”, hvis man kæmper med en spise- og/eller slankekursforstyrrelse.
Mad, følelser og BED
Mad spises for at give kroppen næringsstoffer og energi: men når man lider af forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse som BED, er det velkendt, at mad (oftest ubevidst) også indtages for at regulere og håndtere følelser.
Mad er på mange måder himmelsk. Mad kan belønne, men mad kan også fungere som en flugt fra ubehagelige følelser – det, som mange bl.a. kalder ”trøstespisning”. Spisning kan skabe en pause, et rum hvor man ikke mærker sig selv, og maden skabe ro i et indre følelsesliv, der opleves kaotisk og hele tiden er præget af lavt selvværd, skyldfølelse, dårlig samvittighed og selvbebrejdelser.
Det er, som om maden – og dermed spiseforstyrrelsen – på én og samme tid kommer til at føles som ”den bedste ven og den værste fjende”. Spiseforstyrrelsen dulmer og trøster på den ene side, og på den anden side råber den konstant kritiske eder og forbandelser.
Den mistede evne til at mærke sig selv
Mange med BED beskriver, at de ofte er mere ovre i andres behov end egne behov. Det betyder, at de typisk glemmer at tage sig kærligt af sig selv og ofte kan have en følelse af at være fyldt op. Oplever et indre rod af følelser og grænser, der igen og igen bliver overskredet. Følelsen af indre uro og utilstrækkelighed – ja alle følelser – kan være svære at sætte ord på, men maden lægger låg på, og tankerne og følelserne falder for en kort stund til ro.
De diagnostiske kriterier for BED
Der anvendes internationalt to diagnosesystemer: International Classification of Diseases (ICD), der er udarbejdet af WHO, og Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder (DSM), der er udarbejdet af American Psychiatric Association. Siden 1994 har WHO’s diagnosemanual (ICD-10) været anvendt i Danmark.
Binge Eating Disorder (BED) blev anerkendt som en selvstændig diagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM-5 i 2013, men kom først i 2018 med i WHO’s nye diagnosemanual ICD-11.
WHO’s manual er endnu ikke oversat til dansk, og BED-diagnosen er dermed ikke endeligt implementeret i det danske sundhedsvæsen. Det betyder desværre, at det fortsat kan være svært at få relevant behandling for BED i offentligt regi.
Binge Eating Disorder DSM-5 +
De officielle diagnostiske kriterier er følgende:
A. Gentagne episoder med overspisning.
En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende:
- Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad, der helt klart er større, end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.
- En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere, hvad og hvor meget man spiser).
B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:
- At spise meget hurtigere end normalt.
- At spise, indtil man føler ubehagelig mæthed.
- At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.
- At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.
- At føle væmmelse ved sig selv, selvforagt, nedtrykthed og/eller meget skyld efterfølgende.
C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.
D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.
E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimi (Bulimia Nervosa).
Lidelsens sværhedsgrad defineres ud fra antallet af overspisningsepisoder pr. uge.
- Mild: 1-3 overspisningsepisoder pr uge.
- Moderat: 4-7 overspisningsepisoder pr uge.
- Alvorlig: 8-13 overspisningsepisoder pr uge.
- Ekstrem: 14 eller flere overspisningsepisoder pr uge.
Sværhedsgraden kan evt. forværres afhængigt af ledsagende psykisk lidelse og graden af funktionsnedsættelse.
Binge Eating Disorder ICD-11 +
Tvangsoverspisning er karakteriseret ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisninger. Overspisningerne skal forekomme minimum en gang om ugen over en periode på flere måneder.
En overspisningsepisode forekommer inden for en afgrænset tidsperiode, hvor individet oplever en følelse af kontroltab over spisningen, spiser markant mere eller anderledes end normalt samt oplever, at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere, hvad eller hvor meget der indtages.
Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse.
I modsætning til bulimi er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion).
Lad mig hjælpe dig med din BED
Send en SMS til 93 95 01 96 eller mail til susanne@vaegtneutral.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.
Gennem en gratis afklaringssamtale finder vi frem til, om jeg er den rette behandler for dig.
Lad mig hjælpe dig med din BED
Send en SMS til 93 95 01 96 eller mail til susanne@vaegtneutral.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.
Gennem en gratis afklaringssamtale finder vi frem til, om jeg er den rette behandler for dig.
Klinik for Vægtneutral Sundhed
v/ Susanne Leerbeck
Hadsundvej 61A, 9000 Aalborg
+45 93950196
susanne@vaegtneutral.dk
CVR-nr: 40570004
Klinik for Vægtneutral Sundhed
v/ Susanne Leerbeck
Hadsundvej 61A, 9000 Aalborg
+45 93950196
susanne@vaegtneutral.dk
CVR-nr: 40570004