TEST: Lider jeg af BED (Binge Eating Disorder)/tvangsoverspisning?

Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af BED (Binge Eating Disorder)/tvangsoverspisning, har du mulighed for at tage denne lille test.

 

Testen er et screeningsværktøj og kan derfor kun give dig en pejling i forhold til, om du evt. lider af BED. Svar så ærligt du kan på spørgsmålene.

Testen tager udgangspunkt i diagnosekriterierne for BED, som de er beskrevet i den amerikanske diagnosemanual DSM-5. Testen er fortrinsvis henvendt til voksne, og den er inspireret af den test, som findes på hjemmesiden for ’Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade’.

1.

Har du haft episoder med overspisning, hvor du inden for en tidsafgrænset periode (fx inden for to timer) spiste, hvad andre mennesker (efter omstændighederne) ville betragte som en usædvanligt stor mængde mad?
(Svar: ja eller nej)

2.

Har du ved episoderne med overspisning haft en følelse af at miste kontrollen over din spisning, dvs. haft en følelse af, at du ikke kunne stoppe med at spise eller ikke kunne kontrollere, hvad og hvor meget du spiste?
(Svar: ja eller nej)

 3.
Oplever du, at overspisningsepisoderne er forbundet med:

  • At du spiser meget hurtigere end normalt? (Svar: ja eller nej)
  • At du spiser, indtil du føler dig ubehageligt mæt? (Svar: ja eller nej)
  • At du spiser store mængder mad, selvom du ikke er sulten?(Svar: ja eller nej)
  • At du spiser alene, fordi du skammer dig over, hvor meget du spiser? (Svar: ja eller nej)
  • At du føler væmmelse ved dig selv, nedtrykthed eller meget skyld efterfølgende?
    (Svar: ja eller nej)

4.

At overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag?
(Svar: ja eller nej)

5.

Har du haft minimum to overspisninger ugentligt inden for de sidste seks måneder?
(Svar: ja eller nej)

Lad mig hjælpe dig med din BED

Send en SMS til 93 95 01 96 eller mail til susanne@vaegtneutral.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Gennem en gratis afklaringssamtale finder vi frem til, om jeg er den rette behandler for dig.

Lad mig hjælpe dig med din BED

Send en SMS til 93 95 01 96 eller mail til susanne@vaegtneutral.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Gennem en gratis afklaringssamtale finder vi frem til, om jeg er den rette behandler for dig.

Har du svaret ja til 0 eller 1 spørgsmål:

Du har svaret ja til 0 eller 1 spørgsmål i testen. Der er derfor ikke umiddelbart tegn på, at du er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, eller at du har spiseforstyrrelsen BED.

En spiseforstyrrelse ser dog meget forskellig ud fra person til person, og selvom du har svaret nej til spørgsmålene i testen, kan det godt være, at du selv har en oplevelse af, at tanker om mad, krop og vægt fylder meget eller på en dårlig måde i dit liv.

I så fald er det vigtigt, at du taler med nogen om det – gerne med mig, din praktiserende læge, en partner/ven/veninde eller en rådgiver i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Har du svaret ja til 2 eller flere spørgsmål:

Du har svaret ja til 2 eller flere spørgsmål i testen. Det kan være et udtryk for, at du er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, eller at du måske allerede har spiseforstyrrelsen BED.

Det er vigtigt, at du taler med nogen om dine tanker om krop, mad og vægt. En spiseforstyrrelse går ikke over af sig selv, og det er ikke en lidelse, du skal håndtere på egen hånd. Det er vigtigt, at du får hjælp fra dine omgivelser, men også opsøger professionel hjælp.

Testen her kan ikke afgøre, om du har en spiseforstyrrelse. Afklaring af, om du opfylder kriterierne til en spiseforstyrrelsesdiagnose, herunder BED, kræver en grundig udredning ved din praktiserende læge og afhængigt af symptomer og sværhedsgrad evt. også i psykiatrien.

Hvis du har mistanke om, at du lider af tvangsoverspisning, skal du derfor henvende dig til din egen læge. Du er også meget velkommen til at kontakte mig – jeg har også mulighed for at hjælpe dig videre.

Husk på: Tvangsoverspisning (BED) er den spiseforstyrrelse, der har de bedste behandlingsresultater, så derfor OPSØG den hjælp, du har brug for. Hemmeligholdelse gør blot ondt værre!

Klinik for Vægtneutral Sundhed
v/ Susanne Leerbeck
Hadsundvej 61A, 9000 Aalborg

+45 93950196
susanne@vaegtneutral.dk

CVR-nr: 40570004

Cookie- og privatlivspolitik